Odder Cykel Klub inviterer sponsorer, pressen, forældre, medhjælpede og andre interesserede til præsentation. Odder Cykel Klub er i topform til sæsonen 2010!
Kom og se når sportsjournalisten og cykelsport-oraklet Tommy Poulsen ved mikrofonen præsenterer UCI continental holdet Team Energi Fyn, Odders damehold, samt resten af Odder Cykel Klub inkl. sæsonprogrammet for 2010.
Der bliver også mulighed for at se vores nye cykler, udstyr, samt at få en snak med ryttere og ledere.
Efterfølgende vil Kvickly Odder være vært for en lille forfriskning.